Kastrup Lufthavn

ARRANGEMENTET HAR VÆRET AFHOLDT OG MAN KAN IKKE TILMELDE SIG

 CPH LUFTHAVN

Vil du med på en vel tilrettelagt lufthavns rundvisning?

BEMÆRK
TILMELDINGSFRIST ALLEREDE 8. JULI

Efter vi får samlet tropperne og efterfølgende får en en kort introduktion af guiden, går vi gennem lufthavnsbygningen ud i en CPH bus og kommer via sikkerhedskontrollen ind på lufthavnens afspærrede område.

Under busturen, som varer 2 1/2 time, kommer vi til at køre langs lufthavnens 29 km lange hegn, og vil her komme til at høre om lufthavnens spændende historie som strækker sig tilbage til 1925 hvor de første landingsbaner blev etableret.  Vi vil også komme til at høre om de fortstående planer om den kommende store udbygning af området.

Under turen vil vi gøre stop 2-3 gange og kommer bla. her til at se snerydningskøretøjerne samt den ene af lufthavnens brandstationer.

Turen vil primært foregå i bus. Rygning er ikke tilladt på turen, heller ikke indedørs.

Alle deltager skal medbringe gyldigt pas eller kørekort til sikkerhedscheckin. Ved tilmelding skal oplyses cpr nr. på alle deltagere, cpr nummer kan enten telefoneres ind på 60634740 eller skrives i kommentarfeltet på tilmeldingsformen.

Vil du med, skal du tilmelde dig senest søndag den 8. Juli, altså om ganske få dage.

 

Tilmelding er bindende.

 

Nordsjælland Turforening

DETALJERNE

HVORNÅR
Fredag den 14. september

MØDESTED
Københavns lufthavn klokken 13.00
TOGTIDER FØLGER SENERE

TURENS VARRIGHED
ca. 3 timer.

PRIS
205kr per person. Gæster kan deltage (ring 60634740 for pris på gæst).

TILMELDING
Senest Søndag 8. juli.  

BETALING
Senest 24. august.  
Husk at oplyse tur samt medlemsnummer ved indbetaling.
Beløbet kan overføres til foreningens bankkonto på 9056 4587042024

TILMELDING

    Navn *

    Telefon *

    E-mail *

    Medlemnr *

    Antal gæster     

    Kommentar

    Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA: CPH, ICAO: EKCH) er den største lufthavn i Danmark. Takket være sine mange internationale ruter servicerer den foruden København, Sjælland og Øresundsregionen også store dele af Sydsverige.

    Lufthavnen blev grundlagt i 1925[2] som Kastrup Lufthavn og er dermed blandt de ældste internationale lufthavne i Europa. Den er primært beliggende i Tårnby Kommune på Amager (en mindre del ligger i Dragør Kommune), otte kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.

    Lufthavnens areal udgør cirka 11,8 km².

    I 2013 satte lufthavnen rekord med 24,1 millioner passagerer[3], heraf 22,2 millioner udenrigspassagerer. I 2015 satte lufthavnen rekord igen, med 26.610.332 passagerer, en forøgelse på hele 3,8 %. Det er dermed den største i Norden. Med sine 23.000 ansatte på én adresse er lufthavnen Danmarks største arbejdsplads. Det er dog kun omkring 2.000, der er ansat i Københavns Lufthavne A/S; resten er beskæftiget i andre af de cirka 500 virksomheder, der driver forretning i lufthavnen[4]

    SAS anvender Københavns Lufthavn som sin primære lufthavn for international trafik, ligesom den også fungerer som hub for Thomas Cook Airlines Scandinavia og Norwegian Air Shuttle. Yderligere 57 flyselskaber flyver fra lufthavnen, som samlet har ruter til 140 destinationer, hvoraf 24 er interkontinentale.[4]

    I dag består lufthavnen af to terminaler: Terminal 2 og 3, samt lavsprisfaciliteten CPH Go i forlængelse af terminal 3. Rygning er forbudt overalt i lufthavnen. Dog er der i starten af finger B lavet et udendørs område hvor passagerer kan ryge. D. 1. december 2015 begyndte der ruteflyvning med verdens største passagerfly; Airbus A380 der flyver mellem København og Dubai.